25.11.2019
Fordomme om ordblindhed øger berøringsangst på arbejdsmarkedet
Syv ud af ti ordblinde oplever fordomme, som ofte relaterer sig til lav intelligens jf. undersøgelse fra Nota (30. september 2019). Ifølge eksperter øger fordommene berøringsangst på arbejdsmarkedet, så ordblinde aldrig får gjort noget ved lidelsen. Arbejdsgivere frygter modstand og konflikt, ordblinde frygter for deres job, siger arbejdsmarkedsforsker. En entreprenørvirksomhed er lykkedes med IT-hjælpemidler og kurser til ordblinde medarbejdere.
Arbejdsmarkedsforsker og ordblindeorganisation kan genkende resultater fra Notas undersøgelse, og de mener, fordommene skaber negative konsekvenser på arbejdsmarkedet.
”Der hersker en opfattelse af, at ordblinde ikke kan være intellektuelle og tilegne sig akademiske egenskaber. Men det ved vi bare, ikke passer. Fordommene bliver en slags selvopfyldende profeti, så ordblinde søger mod arbejde, hvor de skal læse og skrive mindst muligt, og yderst sjældent opsøger videreuddannelse herefter,” siger Mads Peter Klindt, arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet.
I 2018 lavede Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) en undersøgelse blandt 1100 virksomheder, der viste, at hver tredje arbejdsgiver har svært ved at tale med medarbejdere om opkvalificering af læse- og skriveegenskaber.
”Arbejdsgivere har svært at tale med medarbejdere om det af flere årsager. Der er fordomme og det er tabu. Og de er bekymrede for uro og konflikter på arbejdspladsen, hvis de trumfer en test for ordblindhed igennem. Eller at medarbejdere vil søge job andre steder,” siger Mads Peter Klindt.
Netværkslokomotivet besøger ca. 650 arbejdspladser hvert år for at skabe fokus på efteruddannelse af ordblinde medarbejdere. Konsulent Hans Kærgaard oplever berøringsangst fra flere sider:
”Fordommene skaber berøringsangst, så arbejdsgivere ikke konfronterer de ordblinde medarbejdere med deres problem. Og de ordblinde vil gøre alt for undgå videreuddannelse, der minder dem om nederlag fra skoletiden,” siger Hans Kærgaard.
”Mange er direkte bekymrede for at miste deres arbejde. Vi har oplevet at fortvivlede ordblinde ringer til deres fagforening for at spørge, om det kan passe, de skal igennem en ordblindetest på arbejdspladsen,” siger han.
Manglende forskning gør det svært at overbevise arbejdsgivere
En af Netværkslokomotivet største udfordringer er at præsentere en tydelig business-case for arbejdsgiverne.
”Det er et kæmpe problem, at der ikke findes forskning, vi kan henvise til, for hvordan skal vi overbevise en direktør om at sende sine medarbejdere på læsekursus, når han både har berøringsangst, skal bruge penge på kurser, og tid til at søge refusion, ændring af vagtplaner osv. Han skal vide, der er en langsigtet gevinst,” siger Hans Kærgaard.
Arbejdsmarkedsforsker Mads Peter Klindt fremhæver også behovet for uvildige organisationer som Netværkslokomotivet.
”Der er brug for en slags fjerde aktør, der kan stå for det administrative på tværs af virksomhederne og uddannelsesinstitutioner i en slags totalservicekoncept, der er nemt at tilmelde sig. De kan desuden hjælpe med, hvordan man åbner for dialogen på en måde, så ingen bliver skræmt,” siger Mads Peter Klindt.
Og arbejdsgiveren skal føre an for at tydeliggøre mål og mindske usikkerhed, mener Netværkslokomotivet.
”Chefen skal være klar i spyttet, når han stiller sig på ølkassen og fortæller, hvorfor folk skal screenes for ordblindhed. F.eks. at det ikke har ansættelseskonsekvenser, hvis man har svært ved at læse og skrive. Og at vi sammen gør gode medarbejdere bedre. ”
Case: Virksomhed tog dialogen og fik glade medarbejdere med diktafoner og højtlæsnings-tablets
Entreprenørvirksomheden Svend Erik Lind A/S er en af de succeser, hvor ordblinde medarbejderne har fået kompetenceløft. Nu bruger mange af medarbejdere diktafon til SMS’er, og får læst tekst op fra tablets som en naturlig del af arbejdsdagen.
”Vi kunne se, det var et problem at udfylde eksempelvis timesedler og nogle medarbejdere brugte ikke de digitale redskaber, som kræver, man kan læse og skrive. Men også at nogle medarbejdere holdt sig tilbage, når de havde mulighed for at vise initiativ og tage over på opgaver,” siger ejerleder Tonny Jakobsen.
”Det er jo ikke noget, man normalt taler åbent om, uden at det tages op som emne af arbejdsgiveren. Og gerne på hele arbejdspladsen, så man kan se, at man ikke er alene, og så emnet afmystificeres,” siger han.
17 ud af 40 medarbejdere hos Svend Erik Lind A/S har nu været på kursus – en præstation de ikke er sikre på kunne lykkes uden hjælp.
”Jeg tror ikke, vi var kommet i gang uden hjælpen udefra. Hvis vi bare tilbød medarbejdere at komme på skolebænken igen, ville de fleste jo bare takke nej. For hvorfor genleve gamle traumer? Der skal først en fælles dialog i gang, og det skal gøres uden fordømmelse og gerne med lidt humor,” siger Tonny Jakobsen.
Om undersøgelsen
Fordomsundersøgelsen er foretaget af Nota, Danmarks bibliotek for folk med læsevanskeligheder, der på to dage fik 2000 besvarelser fra ordblinde, deres forældre og undervisere til undersøgelsen på kun to dage.
Nota har 130.000 ordblinde medlemmer, der med deres diagnose får adgang til hjælpemidler som lydfiler og ebøger, der kan læses op ved hjælp af apps.
Baggrundsinformation om ordblinde
- Det skønnes, at op mod 7 pct. er ordblinde
- Ordblindhed beskrives som markante vanskeligheder med at lære at læse og skrive. Vanskelighederne skyldes langsom og upræcis omsætning af bogstaver til lyde og omvendt. Ordblindhed kaldes også dysleksi. Ordblindhed er medfødt. Det er meget forskelligt, hvornår man finder ud af, at man er ordblind.
- Der findes i Danmark mange muligheder for at få støtte og værktøjer. Børn og unge kan på deres uddannelse få foretaget en ordblindetest for at afklare, om de er ordblinde.
- Det er veldokumenteret, at ordblinde ikke er dumme. De kan klare sig lige så godt som andre med de rette hjælpemidler – lidt ligesom et par briller kan hjælpe en nærsynet. Derfor er det vigtigt at få en diagnose tidligt i livet.
- Får ordblinde adgang til de rette hjælpemidler, hvor de eksempelvis kan få bøger læst op via en app og bruge diktafon til at skrive, kan de klare sig på lige fod med andre.
- Danmark er blevet langt bedre til at opdage ordblinde i folkeskolen. 5,8 procent af alle 12-årige i Danmark får en diagnose, og bliver medlem af Nota. Det er tæt på de 7 procent, der vurderes at være ordblinde. Men det er en ny udvikling, og i Danmark går der stadig en enorm mængde af den voksne befolkning rundt uden diagnose, og har formentlig følt sig dumme hele livet uden grund – og ofte undgået videreuddannelse.
- Hjælpemidlerne i dag tæller fx gratis adgang til Nota’s bibliotek for diagnosticerede ordblinde, hvor alle uddannelsesbøger kan findes som ebøger eller audiobøger, og aflyttes fra en smartphone. Der findes masser af apps og computerprogrammer, der kan hjælpe en i dagligdagen.
Kilde: Ordblindeforeningen, Nota og Netværkslokomotivet