Fotolia_160661663_Subscription_Monthly_M_web.jpg

Digitalisering og strategiudvikling er de største udfordringer for ledere i Norden

Digitalisering og strategiudvikling vil ifølge den globale undersøgelse Corporate Learning Pulse for 2017 udgøre de store udfordringer for erhvervsledere i Norden (Sverige, Norge og Danmark). Undersøgelsen er foretaget på vegne af Financial Times | IE Business School Corporate Learning Alliance og ser nærmere på, hvilken retning ledelse vil bevæge sig i fremtiden.

Undersøgelsen er udført med deltagelse af næsten 1.000 erhvervsledere på tværs af forskellige branchesektorer i Norden (Sverige, Norge og Danmark), Kina, Frankrig, Tyskland, Holland, Japan, Spanien, GCC-landene samt Storbritannien. Over 10 % af deltagerne er fra Norden, hvoraf 86 % er selskaber med over 250 medarbejdere.

Mere end en tredjedel af lederne (35 %) i undersøgelsen i regionen identificerer digitalisering som en af de to største udfordringer over de næste tre år sammen med strategiudvikling (44 %) efterfulgt af markedsvækst (34 %). På trods af alle de konstante og højprofilerede nyheder i forbindelse med sikkerhed på nettet identificerede kun 23 % af deltagerne området som et stort problem.

Mens lederuddannelse (18 %) og udvikling af fremtidige ledere (13 %) halter efter andre prioriteringer i virksomheder i 2017, viser under-søgelsen tydeligt, at erhvervsledere i regionen er klar over og anerkender de langsigtede fordele ved uddannelse og lederudvikling.

Erhvervsledere i Norden er særdeles positive i forhold til effekten ved lederuddannelse og lederudvikling, hvor:

  • 86 % angiver, at lederuddannelse/lederudvikling har forbedret deres forretningsmæssige viden, kompetencer og selvtillid.
  • 81 % betragter uddannelse/lederudvikling som afgørende for at nå forretningsmæssige mål.
  • 77 % anser uddannelse/lederudvikling som vigtigere end nogensinde før.
  • 84 % anerkender, at uddannelse/lederudvikling har forbedret deres evne til at arbejde mere effektivt.

Størstedelen af de nordiske erhvervsledere ser uddannelse/lederudvikling som afgørende for at fastholde medarbejdere (55 %) sammen med innovation og forandring (47 %) i deres organisationer.

De primære læringsprioriteter med hensyn til lederuddannelse er:

  • Strategi og planlægning (56 %)
  • Ledelsesfærdigheder (52 %)
  • Kundeengagement (51 %)
  • Reputation and risk management (51 %)

Blandt erhvervsledere især i Norden ses de mest iøjnefaldende interne resultater fra lederuddannelse som opnåelsen af færdigheder i form af at lede og styre teams (50 %) og medarbejderudvikling i organisationen (47 %). Overraskende nok finder man medarbejderengagement (23 %) som den laveste prioritet.

Selvom der er masser af positive aspekter, fremgår det også klart af undersøgelsen, at programmer til uddannelse og udvikling af ledere ikke har levet op til forventningerne. Mindre end halvdelen af erhvervslederne i Norden (40 %) siger, at den øverste ledelse i deres organisation mener, at tidligere investeringer i lederuddannelse har tilført værdi til deres organisation.

De, der siger, at erhvervsledere ikke var enige i, at tidligere investeringer i lederuddannelse har tilført værdi, tilskriver følgende hovedårsager for de udeblevne fordele den manglende evne til at:

  • Måle successen eller resultaterne for sådanne programmer (61 %)
  • Påvise en håndgribelig indvirkning i organisationen (39 %)
  • Tilpasse sig organisationens behov (24 %)

Der hersker ikke desto mindre stadig optimisme om den fremtidige succes for lederuddannelse med 55 % af erhvervsledere, der angiver, at deres organisation skal investere mere i udvikling af topledere, hvis de gerne vil fastholde deres bedste medarbejdere.

VanDyck Silveira, CEO for Financial Times | IE Business School Corporate Learning Alliance, udtaler følgende om undersøgelsen: “Erhvervsledere står over for en række forskellige udfordringer i deres virksomheder, herunder stigende konkurrence, ændret teknologi og cybersikkerhed. Vores undersøgelse viser, at lederuddannelse spiller en afgørende rolle i at hjælpe virksomheder med at overkomme disse udfordringer og udvikle næste generation af erhvervsledere.”

Den globale undersøgelse Corporate Learning Pulse for 2017 kan downloades på engelsk fra http://resources.ftiecla.com/en-gb/pulse2017/

En videoopsummering af resultaterne fra 2017-rapporten kan ses på engelsk her http://resources.ftiecla.com/en-gb/pulse2017/

Om Corporate Learning Pulse-undersøgelsen

Dette års Corporate Learning Pulse-undersøgelse er den anden i en række årlige undersøgelser af ‘C-suite’-ledere, HR og L&D-eksperter i en række lande over hele verden. 2016-undersøgelsen blev udført med deltagelse af omkring 600 erhvervsledere på tværs af Vesteuropa. Undersøgelsen for 2017 består af udtalelser fra 939 ledere fra Vesteuropa, Mellemøsten, Japan og Kina.

Kilde: Financial Times | IE Business School Corporate Learning Alliance