Fotolia_218148016_Subscription_Monthly_M_WEB.jpg

5 hurtige til Jesper Nytoft Bergmann, CEO, AVT Business School

Af Nikolaj Henum, Virkkom

Hvorfor har MBA-uddannelsen stadig en berettigelse?

Uddannelsen giver dig nogle uvurderlige ledelsesværktøjer – og er af Forbes i 2017 kåret til den bedste lederuddannelse i verdenen. Uddannelsen giver dig et bedre fundament, når du skal analysere, beslutte og handle i en given situation. Tre parametre som er altafgørende for om du får succes som leder.

Er virksomhederne klar til at investere i MBA-uddannelsen?

Ikke så meget som tidligere. Mange er bange for, at de gør deres medarbejdere for attraktive i markedet, men det er en gal opfattelse, for har man råd til at lade være?

Mange finder i dag en mellemvej og får uddannelsen delvist betalt af virksomheden - blandt andet i form af bruttolønsordningen - og finansierer selv noget.

Er virksomhederne i stand til at omsætte de studerendes viden?

Nej, ikke altid. Og det er ærgerligt, for hvis man følger de studerende tæt, så er det således, at opgaverne tager afsæt i den virkelige verden, og at der findes en del lavt hængende frugter, som virksomheder kunne få stor nytte af høste.

Er en MBA-studerende stadig attraktiv?

Ja, spørg bare headhunterne og virksomheder der er på jagt efter topledere. Det bliver mere og mere et krav - ikke bare nationalt men også i et globalt perspektiv.

Man bør dog se sig godt for i markedet.

Er der forskel på MBA-uddannelser?

Der er kæmpe forskel. MBA er ikke et beskyttet varemærke, så alle kan i realiteten udbyde en sådan uddannelse. Groft sagt bør man sondre mellem en MBA og en Excecutive MBA, hvoraf sidstnævnte repræsenterer den største værdi. Det er ofte her, man etablerer et stærkt netværk med andre, der i forvejen har flere års ledelseserfaring.

Og så er det også væsentligt at se på, om uddannelsesinstitutionen er akkrediteret af AMBA, som er en international enhed, der skal sikre, at uddannelsen har en høj standard og lever op til de krav, som andre, større, internationale MBA-skoler stiller.

Fakta

De tre bogstaver MBA er ikke et beskyttet varemærke. Det betyder således også, at mange anvender bogstaverne i flæng, og værdien heraf bliver let sløret. Når du er på udkig efter en MBA-uddannelse er det derfor vigtigt- at du kigger efter om den pågældende skole er akkrediteret.

Akkrediteringen fortages af AMBA, og som skole kan du blive akkrediteret i et, tre eller fem år.

AVT Business School har gennem de seneste otte år været en akkrediteret skole og fik i 2018 akkreditering for yderligere fem år. AMBA er den eneste internationale institution, som akkrediterer MBA og Executive MBA-programmer. I dag er det kun 1% af MBA-skolerne i verden, som har opnået en sådan akkreditering.