Ledelse i Udvikling 4 - 2015

Tema: Lederkompetencer anno 2020

Er du på forkant?

Arbejdsmarkedet, forbrugervaner og -adfærd, efterspørgslen, konkurrencesituationen og teknologien udvikler sig konstant. Hvis vi som virksomhed skal kunne klare os i konkurrencen, hvad enten vi opererer lokalt, nationalt eller globalt, så kræver det, at vi hele tiden er på forkant.

R&D skal være på forkant med virksomhedens produkter og services, direktionen skal være på forkant med virksomhedens strategi, marketing skal være på forkant med de nyeste trends og forbrugsvaner osv.

Som leder er du en af de vigtigste grundstammer i virksomheden. Det er dig, der driver forandringer og er i front, når organisationen skal udvikles. Det er dig, der sørger for, at strategien bliver omsat til handling i hverdagen, og det er dig, der står for opfølgning og den daglige kommunikation med medarbejderne. Du skal lede, motivere, udvikle og fastholde dine medarbejdere for at sikre, at de hele tiden er i stand til at yde det bedste for virksomheden.

I takt med de skiftende markedsvilkår, spiller du en central rolle i at sørge for, at organisationen udvikler sig tilsvarende og er gearet til de konstant foranderlige markedsvilkår. Som Soulaima Gourani pointerer i første artikel i dette nummer: ”Det har aldrig været mere udfordrende at være leder, end det er i dag. Kompleksiteten er enorm på alle fronter.”

De næste fem år, ja allerede nu, sker der store forandringer i den demografiske udvikling, som direkte påvirker ledelsen af dine medarbejdere. Og her er det dig som leder, der skal være på forkant.

Så i dette nummer af Ledelse i Udvikling ser vi indad på din rolle som leder. Men for at kunne se indad har vi kigget udad på det generelle arbejdsmarked og også på de større megatrends, som kan være med til at påvirke de vilkår, du arbejder og leder under.

I Ledelse i Udvikling er du vant til at blive inspireret af andre ledere med cases fra deres virkelighed med udgangspunkt i forskellige ledelsesemner. I dette nummer er det selve din rolle som leder, der er under luppen. Derfor har vi i stedet spurgt bl.a. tre HR-chefer samt to landechefer om deres input, ligesom vi har lænet os op ad forskellige undersøgelser i forhold til hvilke kompetencer, du som leder forventes at besidde i år 2020.

Vi følger temaet til dørs, når vi i HR-chefen, som udkommer i oktober, vender spejlet om og ser på, hvilke kompetencer man som HR-ansvarlig bør besidde i år 2020.

Rigtig god læselyst.


Soulaima Gourani, Speaker, author and advisor

2020 udfordringen – de unge!

Når jeg tænker over, hvad de største ledelsesmæssige udfordringer er for danske virksomheder frem til 2020 – altså de næste fem år kommer, jeg uvilkårligt til at tænke på det faktum, at vi i 2020 skal være fem generationer på den samme arbejdsplads. Dét har vi aldrig prøvet før.

Marie Korsgaard, Communication Manager, DANSK HR

McDonald’s Danmark: Fremtidens leder er transparent

McDonald’s er en virksomhed, der gør meget for at udvikle medarbejderne og deres lederevner. Det kan man blandt andet se derved, at McDonald’s har vundet titlen som Danmarks bedste arbejdsplads tre år i træk. Derfor har vi spurgt HR-chef Mette Hybschmann, hvad hun ser som de vigtigste kompetencer for den gode leder anno 2020. Det korte svar: Fremtidens leder er åben, ærlig – og sig selv.

Nikolaj Henum, VirkKom

Arbejdsmarked 2020 – hvad skal lederen kunne

Arbejdsmarkedet 2020 er i disse tider på manges læber. Og det af gode grunde, for hvis vi spoler tiden syv-otte år tilbage, så gennemgik vi en tid, hvor det at finde arbejdskraft var en kæmpe udfordring inden for stort set alle brancher, og virksomhedernes desperation meldte sig over hele linjen. Mange spår, at den tid kun var toppen af isbjerget, og at vi vil opleve endnu større udfordringer i fremtiden – ikke mindst i lyset af den demografiske udvikling, som vil betyde en reduceret arbejdsstyrke, et endnu mere globalt arbejdsmarked og en teknologisk udvikling, som i disse år skyller hen over os.

Rasmus Boserup, OK a.m.b.a.

Lederkompasset – fremtidens ledelse i OK

Energiselskabet OK a.m.b.a. introducerede i januar i år en ny og ambitiøs lederuddannelse for selskabets i alt 50 ledere. Målet er at give lederne et ’kompas’ og en fælles ledelseskode, der optimerer en i forvejen stærk ledelse, samt ruster OK’s ledere til også at træffe sunde ledelsesbeslutninger i fremtiden.

Mette Nørlem, DANSK HR

Digitaliseringen skaber nye muligheder for ledelsen

En ny undersøgelse tegner omridset af, hvordan fremtidens arbejdsmarked kan se ud, og en større omstillingsproces har samtidig givet SAP Danmark mulighed for nytænkning inden for ledelse og talentpleje.

Jesper Dansholm, Country Manager Denmark, Universum

3 Skills C-Level Managers Are Looking for in Leaders

Hiring employees is about more than filling an open job position. You want to find a good company fit, a potential leader and someone who you feel will be able to step up to executive positions five years down the road. Youre looking for a natural leader. Skills, qualifications and overall competencies are vital to your decision. Heres what to look for now for an employee wholl be a leader in 2020

Stine Bosse, adjungeret professor, bestyrelsesformand, forfatter og debattør

Ledelse ifølge Stine Bosse

5 pointer i ledelse

Anette Prehn, sociolog (MA), foredragsholder og forfatter

Associationernes magt

Går dine omgivelser nogle gange i baglås (eller gør du selv)? Siger en medarbejder ”ja”, selvom ansigtsudtrykket signalerer ”nej”? Eller er en medarbejder måske bare lige hurtig nok til at finde alt det negative ved et organisatorisk initiativ eller en ledelsesbeslutning? Så har du med stor sandsynlighed at gøre med associationsskabelsen i hjernen.

Frank Pedersen, afdelingsdirektør, SEB Pension

Kend din livrente – og vær glad for den

Har du en livslang pensionsopsparing? Mange ved det ikke, men det er meget sandsynligt, for livslange pensioner – også kendt som livrenter – bliver stadig mere udbredte blandt danskerne.

Jens Moberg, indehaver af Leadership Institute og bestyrelsesformand for bl.a. Grundfos og PostNord samt forfatter af flere ledelsesbøger

Du må aldrig sætte din medarbejders ønsker højere end virksomhedens bedste

Jeg har en stærk tro på, at tillid er som gødning. Tillid mellem individer er som gødning for et konstruktivt og givende samarbejde. Tillid mellem grupper/afdelinger i en virksomhed vil helt naturligt sikre optimering på tværs – vi tænker sammen, vi handler på tværs – frem for silo-tankegang.

Trine Kolding, forfatter og underviser med speciale i personlig effektivitet og planlægning siden 2000

Tidsrealistisk planlægning i en uforudsigelig hverdag

Hvis du vil have noget gjort, så sæt tid af til det! Så kort kan det siges om planlægning. Imidlertid rummer planlægning en del faldgruber. Og ofte er det netop planlægningen, vi nedprioriterer, når vi har travlt. Typiske indvendinger mod planlægning er, at det tager lang tid, og at den sjældent holder, fordi vi bliver afbrudt. Men talrige undersøgelser viser, at jo længere planlægningstid, jo kortere produktionstid, og jo lavere fejlprocent. Planlægning betaler sig altså.

Anne Øvlisen, cand.jur og Senior Manager i PwC

Spørgsmål omkring SKAT