Personalechefen 3 - 2006

Tema: Virksomhedskultur

På jagt efter den gode kultur


Rundt omkring i landet har forskellige institutioner med jævne mellemrum afholdt lokale, regionale eller landsdækkende konkurrencer for at kåre bedste virksomhed / arbejdsplads i det pågældende område. I en hel del af disse konkurrencer har det i høj grad være medarbejderne, der har haft indflydelse på at nominere eller vælge de bedste virksomheder / arbejdspladser.

Gennem tiderne har mange forskellige virksomheder vundet, og der har ved valget været lagt vægt på forskellige ting. Imidlertid har der været en fællesnævner alligevel. Nemlig det faktum, at når man skrællede alle de ydre lag af, som virksomheden blev bedømt på, så handlede den gode virksomhed i bund og grund om, at det var et rart sted at være, og man var gode ved hinanden.

Disse i bund meget basale menneskelige følelser er altså i realiteten det, der afgør, om medarbejderne trives og har det godt i den enkelte virksomhed. Med andre ord får virksomhedskulturen stor indflydelse på virksomhedens dagligdag.

Det er indlysende, at en virksomhedskultur umiddelbart får indflydelse på, om medarbejderne kan lide at være i virksomheden eller ej og dermed bliver eller rejser. I disse tider med få ledige og kampen om de gode hoveder, er det nok attraktivt at holde fast på medarbejderne.

Imidlertid har virksomhedskulturen ikke kun indflydelse på fastholdelses- og tiltrækningselementet. Virksomhedskulturen er langt mere indgribende og kan være med til at skabe en innovativ eller traditionel tænkende kultur. Kulturen afgør, hvordan forholdet er mellem ledere og medarbejdere, kulturen spiller ind på kommunikation i virksomheden, og kulturen er også med til at afgøre, hvordan medarbejderne i det hele taget ”føler” både indadtil og udadtil omkring deres arbejdsplads.

Alle disse forhold er nok værd at beskæftige sig med. Vi har derfor også valgt at tage emnet op og sætter dermed kulturen under lup. I vores artikelserie giver vi bud på, hvad virksomhedskulturen kan bruges til, hvordan den kan ændres, hvordan man samler en kultur ved alle de fusioner/sammenlægninger og så videre, som mange danske virksomheder er en del af i disse år, og endelig hvordan kultur opleves over grænserne.

God læsning


Af Marianne Sommer

Virksomhedskultur som i en kernefamilie

At Cultivator er en af Danmarks mest attraktive arbejdspladser skyldes en unik virksomhedskultur. Den har mange ligheder med den ånd, der hersker i en velfungerende kernefamilie.

Af Anne K. Roepstorff

At have, være eller gøre kultur

Virksomhedskultur består af to led: Virksomhed og Kultur. Hver for sig har begreberne virksomhed og kultur været udsat for mange definitionsforsøg, og på trods af kreationen af et nyt begreb ved sammentrækningen af de to nemlig virksomhedskultur, så undgår vi ikke at bringe nogle af de hidtidige definitionsdiskussioner knyttet til de to oprindelige begreber med, når vi skal prøve at forstå, hvad virksomhedskultur egentlig kan og bør stå for.

Af Partner Morten Korsgaard, Butterflies pr. and more

Innovationskultur på arbejde

Alle taler om vigtigheden af innovation, hvis virksomhederne skal overleve på det globale marked. Innovationsevnen i den enkelte virksomhed er tæt forbundet med den herskende kultur, og derfor er kulturen også noget af det første, som innovationskonsulenterne Rebekka H. Biegel og John Lassen fra Zalto A/S tager fat i, når de arbejder med at gøre virksomheders innovation nærværende

Af Marianne Sommer

Staten børster støvet af sig

Forskellen på at arbejde i det private og offentlige bliver mindre og mindre. Statens medarbejdere får for eksempel individuel løn, har krav på deltid og ikke længere livslang ansættelse.

Af konsulent Dorte Cohr Lützen, Lützen Management og konsulent Gitte Bøcher Carlsen, PFA-Pension

Hvordan kan virksomhedskulturen understøtte fusionsprocessen bedst?

For mange år siden var den ene af os to forfattere en del af en fusion mellem to offentlige virksomheder. Ledelsen gjorde meget for at få fusionen til at lykkes og inviterede blandt andet os medarbejdere til fælles fusionsfest - festen blev boykottet af 2/3 af personalet! Ledelsens næste initiativ var at flytte medarbejderne fysisk. Det gav heller ikke den ønskede effekt: Dem og os-kulturen var en realitet. 5 år efter udnævntes en ny direktør. Han kaldte alle medarbejderne sammen og sagde, at kulturelt var den fusion aldrig lykkedes, og han mente at man skulle respektere og acceptere, at virksomheden bestod af de to specialer, og løse opgaverne med respekt for de andres opgaver, kultur og dermed forskelligheden.

Af professor, dr.merc. Henrik Holt Larsen, CBS (Copenhagen Business School)

Den statslige arbejdspladskultur – en oase eller en barriere for kompetenceudvikling?

Kompetenceudvikling i en organisation påvirkes i høj grad af dens kultur. I denne artikel sættes fokus på statslige arbejdspladser. Hvorfor lige dem? Fordi statslige arbejdspladser er uhyre interessante fra et kultur- og kompetenceperspektiv, og fordi en ny undersøgelse netop afdækker interessante kompetenceudviklingsprocesser i sektoren. Statsinstitutioner har i kraft af deres samfundsopgaver unikke muligheder for at skabe kompetenceudvikling på jobbet, og videnmedarbejdere udgør en vigtig ressource. Nogle karakteristika (fx nul-fejl-syndromet) lægger imidlertid loft over mulighederne for og lysten til at lære på jobbet. Det er svært at skabe arbejdsforhold og udviklingsmuligheder for videnmedarbejdere, der er tilfredsstillende for både medarbejder og institution, men der er ikke noget alternativ til at få kabalen til at gå op, hvis institutionen er meget afhængig af medarbejdere med længerevarende uddannelse.

Af journalist og forfatter Kirsten Weiss

Vikinger kommunikerer skidt

Skandinaviske samarbejder og fusioner lider under en påfaldende mangel på forståelse for de nye kolleger fra nabolandet og deres kultur. På trods af, at danskere, nordmænd og svenskere deler masser af fælles værdier, repræsenterer de også tre nationer med hver sin fortolkning af virkeligheden. Det giver anledning til forvirring, når man skal kommunikere og samarbejde. Ikke på grund af sprogbarrieren, der vitterlig er lille, men måske netop derfor: når forskellene er små, er man ikke forberedt på, at de kan give problemer.

PID Anette

Teamudviklingssamtalen

Mange ledere efterspørger et koncept til en samtaleform med team, der kan fungere som supplement til den traditionelle individuelle medarbejderudviklingssamtale (MUS). Det er der ofte to grunde til: Dels fordi MUS ikke alene kan modsvare de krav, en teambaseret arbejdsform stiller til medarbejderne, og dels fordi afholdelse af MUS ofte er meget tidskrævende for lederen. Teamudviklingssamtalen (TUS) er et godt bud på et redskab, der kan imødekomme begge disse forhold. Hvor de individuelle samtaler jo foregår i et lukket rum mellem leder og medarbejder, foregår TUS’en i en åbenhed, der giver teammedlemmerne en mulighed for at forholde sig til hinanden på nye måder.

Personal og Ledelse nr.2/2006

Besat af jagten på talenter

Det er bedre at jagte og skabe en god virksomhedskultur end at jagte de perfekte mennesker

Personal & ledelse, nr. 3/2006

Teambuilding på vildspor

At tage på klatretur med gode kolleger er hyggelig, men det lærer dig ikke at arbejde bedre sammen med andre, mener Endre Sjøvold.

Af Peter Reilly, director of HR research and consultancy at the Institute for Employment Studies

New world order

Is the US superpower on the wane? Parallel concerns across the Atlantic suggest the UK is no longer lagging behind, while the Chinese dragon is preparing to roar.

By Stephen Overell

Power to the people managers

In 1955, Peter Drucker, the management guru, wrote in The Practice of Management: "The constant worry of all personnel administrators is their inability to prove that they are making a contribution to the enterprise. Their preoccupation is with the search for a gimmick that will impress their management associates. Their persistent complaint is that they lack status."

Af rådgiver Anna Marie Aggerholm, Behandlingscenter Tjele

Spøgelset på direktionsgangen – når ånden i flasken slipper ud

Hvorfor er det så svært at konfrontere en medarbejder med et alkoholmisbrug? Hvilke konsekvenser får det for ledelsen, for den ramte og for kollegaerne? Som direktionssekretær skulle Anna Marie Aggerholm hånd-tere problemstillingen fra begge sider – dels i forhold til håndhævelse af alkoholpolitikken, dels den ramte alkoholiker!

Dr Bertolt Stein & Dr Jørgen Thorsell

Was it a virus?

We all tend to complain about the weather, during the winter and during the summer. We believe we are more prone to becoming ill in cold weather rather than during warm sunny times. In the competitive fast moving world that we live in, we cannot afford to become ill. Our public health and wellness has become a concern, not only for many world governments but also in the business world.

Af Lars Nellemann Thisted og Nina Thorn Clausen

Stress, udbrændthed og psykiske nedture i arbejdslivet

Hvad kan virksomhederne gøre, og hvad skal medarbejderne selv være opmærksomme på?

Af Annette Viborg Lund, PID

Trainee på HR-kurs

Alsidighed er en god egenskab, også for en som arbejder med HR, men det kan være svært at have et ligeligt fordelt overblik over alle områder inden for HR. At satse på egen HR-trainee er en del af en fornyelsesstrategi i HR-afdelingen og sætter samtidig fokus på betydningen af HR-arbejdet i det norske flyselskab Widerøe.

Af Annette Viborg Lund, PID

Sjælen i ledelse

Greg Dyke, tidligere generaldirektør ved BBC afslører sine tanker og ideer omkring ledelse og det gode arbejdsliv. Tanker og ideer, som to år efter arbejdet i BBC stadig myldrer frem, og hvorfor han mener, at kommunikationen med medarbejderne er central set i forhold til en succesfuld organisation.

Zen og ledelse

Zenmeditation som redskab til kompetenceudvikling