HR-chefen 1 - 2021
Tema: Krænkelseskultur
Med de rette øjne står vi i en utrolig spændende tid lige nu; der er masser af ”gaver” at tage med fra 2020. Én af de helt store har vist sig, at være større end forventet efter den er blevet åbnet: nemlig refleksionen over, hvordan vi agerer i vores relationer – særligt i forhold til grænsesætning.
Det vælter stadig frem med #MeToo-sager. Kvinder, som i flere år har gemt på krænkende oplevelser i deres arbejdsliv. Ligeså mænd, der nu opdager, at det, de ser som positivt og naturligt, potentielt kan føles grænseoverskridende og ubehageligt hos kvinderne.
Vi er dog alle enige om, at chikane er forkert – og at vi ikke accepterer det i 2021. Men hvad med sexisme? Grænserne skal sættes nye steder, og hvordan skal HR håndtere det i organisationerne?
I dag undrer vi os over hvordan det kunne udvikle sig så meget i det skjulte. I mange tilfælde må vi gå ud fra, at der er et kulturelt aspekt, der gør, at krænkelser er blevet accepteret i det historiske perspektiv, og at begge parter har opført sig herefter, fordi de ikke selvstændigt har forholdt sig til de personlige grænser.
Vi har samfundsmæssigt navngivet debatten sexchikane versus sexisme; krænkelser på baggrund af køn.
Men krænkelser forekommer ikke kun i forhold til køn. Diskrimination, mobning eller psykisk vold er også krænkelser. Og området kunne også være race, alder, økonomisk status, jobfunktion eller IQ – fortsæt selv listen.
Fælles for krænkelser er, at vi i vores relationer - bevidst eller ubevidst - overskrider modpartens grænser.
Hvorfor siger nogle fra, mens andre accepterer at få overskredet deres grænser? Og hvad med dem, der siger fra, bliver det respekteret? Og hvad betyder det for kulturen?
Som HR-chef er dette en stor opgave, hvis det viser sig, at både lederne, kulturen og endda arbejdsopgaverne er påvirket af en krænkelseskultur. Magt er i centrum for debatten og heraf følger risikoen for magtmisbrug.
I dette nummer af HR Chefen sætter vi lys på debatten og kommer med konkrete bud på, hvordan vi kommer under huden på emnet.
Vi dykker ned i psykologisk tryghed, etik og moral, magt og kultur samt politik og whistleblowerordninger som faglige indspark i jeres arbejde med krænkelseskulturen.
God læselyst!
26-02-2021
Nikolaj Henum, VirkKom
Da ballonen eksploderede
Zulu Comedy-showet i 2020 var meget mere end bare en prisuddeling, for det var også den aften, hvor den 31-årige studievært Sofie Linde holdt den tale, som for alvor skød #metoo i gang i Danmark, og som skulle vise sig at få kolossal indflydelse, ikke mindst på det danske arbejdsmarked.
26-02-2021
Kim Staack Nielsen, CEO, DANSK HR
En formel krænkelsespolitik – ja eller nej?
Der har været en stigning i organisationernes ønske om at været opdateret på området. Vi har blandt en mindre gruppe af danske HR-afdelinger spurgt, om de havde en politik på området, og hvis ikke, om der var igangsat en vurdering for en formel politik på området.
26-02-2021
Anna Schneider-Kamp, Institut for Marketing & Management, Syddansk Universitet
Fra krænkelseskultur til magtbalance
Et opgør med krænkelseskulturer forudsætter anerkendelse af den mangfoldighed af viden og erfaring, som forskellige medarbejdere bringer ind i virksomheden. En sådan respekt for diversitet vil samtidig understøtte en kultur, som kan gavne udviklingen af virksomhedens kreativitet og interkulturelle kompetencer.
26-02-2021
Jens F. Kofoed, CEO & Senior Partner, First Chair Group
Et trygt og sundt ytringsklima skal plejes hver dag
Virksomheder har ikke længere råd til at tage nonchalant på etiske dilemmaer. Hvad der var acceptabelt i går, udgør en potentiel omsætningstrussel i morgen. En af de udfordringer, som HR-chefer kommer til at stå over for i de kommende år, er at skabe helt konkrete rammer for et optimalt ytringsklima og en skærpet fælles bevidsthed og samvittighed.
26-02-2021
Karin Hoeck, organisationsudviklingskonsulent med speciale i psykisk arbejdsmiljø og hovedansvarlig for whistleblowerordningen Trust-Culture.dk
Whistleblowerordningernes værdi for det psykiske arbejdsmiljø
Hvordan står det egentlig til i egen organisation? Hvor store er mørketallene? Hvordan griber man som HR bedst ind for at sikre nultolerance og det gode psykiske arbejdsmiljø? En whistleblowerordning kan være en del af løsningen, som for øvrigt også er lovpligtig pr. 17. december 2021.*
26-02-2021
Mikkel Hune Toxvig, kommunikationsansvarlig hos Garuda
Psykologisk tryghed får krænkelsessagerne frem
Antallet af offentligt kendte krænkelsessager er steget eksponentielt de seneste år. Det kan skyldes sociale mediers muligheder for at mangfoldiggøre historier og skabe bevægelser. Men behovet for at udbrede historierne tyder også på et fravær af psykologisk tryghed på arbejdspladsen.
26-02-2021
Fire bogomtaler
Fire bogomtaler: Magt og omsorg i det eksistentielle lederskab, Den refleksive rekrutteringsspecialist, Mod i kriseledelse og Samarbejde – hver for sig
26-02-2021
Tid til refleksion over… KRÆNKELSESKULTUR
Det kan vel næppe komme bag på nogle længere, at der generelt på arbejdspladserne bliver sagt ‘nej tak’ til sexchikane. Men at vi nu skal forholde os til sexisme, er en ny og langt mere uhåndgribelig opgave, for så ser vi udover enkelte sager og ind i en fælles kultur.
26-02-2021
Camilla Fielsøe van Dijk, CEO, SeekNspeak
Rekruttering i forandring: HR som strategisk forretningspartner
Af en eller anden årsag bliver HR’s rolle og bidrag til forretningen ikke prioriteret eller direkte overset. Og det er ærgerligt, når nu medarbejderne er den største ressource i virksomheden. Netop derfor er det vigtigt, at der bliver investeret i strategiske tiltag, som sikrer bedre rekruttering, udvikling af og fastholdelse af medarbejderne, end konkurrenten ville kunne.
26-02-2021
Nikolaj Henum
Det begyndte med en drøm
Da Henriette Bjerre efter 3g på Virum statsskole drog til Odense for at læse til erhvervssproglig korrespondent i tysk og fransk på Syddansk Universitet, havde hun en drøm med i bagagen. En drøm om at komme ind i hotelbranchen.
26-02-2021
Per Ørtoft Jensen, Partner, PwC
Kontorinventar til hjemmearbejdsplads - skattepligt?
COVID-19-situationen i Danmark og resten af verden har for mange virksomheder og deres ansatte medført væsentlige ændringer i ellers veletablerede vaner og retningslinjer for, hvordan og navnlig hvor de ansatte opholder sig, når de udfører deres arbejde.