04.09.2024

Ledere bør sætte fokus på indersiden af bæredygtighed

Hvis ledere vil skabe bæredygtige forandringer i organisationen, skal de sikre medarbejdernes trivsel ved at skabe en arbejdskultur med plads til pauser, grin og hjælpsomhed.

Af psykolog og lektor Grete Vangsø, VIA University College.

Verdensmålene er vores fælles globale vision for, hvor vi skal tage fat for at skabe en bæredygtig fremtid. Men de bæredygtige forandringer sker ikke med den hast, der kræves, hvis vi skal realisere målene for 2030. Blandt forskere, erhvervsledere, politikere og andre offentlige ledere har det skabt stor interesse at finde forklaringen på, hvorfor handlekraften lader vente på sig, og hvordan vi kan sætte fart på den.

Et af de områder, som fx psykologer, ledere og flere forskere har fokus på, er vores indre kapacitet: Hvis vi mennesker skal kunne træffe de nødvendige valg og prioriteringer i forhold til at realisere de ydre bæredygtige forandringer – altså i verden omkring os, er det en forudsætning, at vi hver især udvikler os på indersiden.

Det handler om mod

Menneskets bevidsthed om egen værdiorientering er forudsætningen for at lykkes med Verdensmålene, og det bliver flere og flere optaget af. Men hvorfor er det, at vi holder klimakrisen ud i strakt arm? Vores psykologiske forsvar er en del af svaret – for, hvis vi har modet til at lade os udfordre i forhold til vores eksisterende viden og antagelser er der helt sikkert noget af hente. Men det starter i os selv.

Flere konsulenthuse både i Danmark og i udlandet arbejder med Frameworks, der kan hjælpe med at konkretisere arbejdet med at skabe øget bevidsthed og mental åbenhed. Væredygtighedsmålene og Inner development Goals er blot nogle af dem.

Kilde: Innerdevelopmentgoals.org

 

Kilde: Center for Væredygtighed

 

Mental balance – et godt sted at starte?

At lykkes med de indre udviklingsmål lader sig naturligvis ikke gøre af sig selv, så hvad skal der yderligere til?
Compassion-tilgangen, som er en biokemisk og psykologisk forståelse af, hvordan mennesket kemisk og følelsesmæssigt reguleres, er et rigtig godt sted at starte.

Ordet compassion findes ikke på dansk, men kan beskrives som omsorg til at hjælpe den eller dem, man føler medfølelse med herunder sig selv. At arbejde med compassion i psykoterapi er grundlagt af den engelske psykolog Paul Gilbert, beskrevet i bogen ’Compassion Focused Therapy – Distinctive Features’ fra 2010.

Forandringer kommer med følelser

Når mennesker oplever at blive stillet over for forandringer, er denne oplevelse altid ledsaget af en følelse, ifølge compassion-forskningen. Når vi skal foretage valg og prioriteringer om bæredygtighed, som fx at sælge bilen og i stedet tage tog eller bus, holde op med at købe nyt tøj eller stoppe med at flyve – som er store og indgribende forandringer i vores liv, så er det relevant at blive klogere på de menneskelige hormon- og følelsessystemer, der styrer vores hjerner, og motiverer disse valg og prioriteringer.

Systemer i hjernen styrer følelser og adfærd

Inden for compassion-tilgangen arbejder man med tre biokemiske og følelsesregulerende systemer i hjernen. Disse systemer udfører vigtige funktioner for os, og aktiveres oftest automatisk og ubevidst. Vi har dog mulighed for selv at påvirke og regulere dem.

Kilde: Compassion Focused Therapy – Distinctive Features, 2010 af Paul Gilbert.

Drivesystemet motiverer og guider os til at forfølge og opnå vores mål, og aktiverer følelser såsom glæde, begejstring og tilfredsstillelse. Kemisk er det bl.a. den velkendte neurotransmitter, dopamin, men også serotonin, der pumpes ud i vores neurale belønningssystem, når vi når vores mål.

Trusselsystemet reagerer på oplevede trusler

Trusselsystemet aktiverer stærke negative følelser som bl.a. angst, frustration og vrede, og den adfærd, der er knyttet hertil, er kamp eller flugt. Kemisk er der tale om en stressrespons, hvor bl.a. adrenalin, noradrenalin og kortisol frigives – men også osteocalcin, som er det nyeste skud på stammen i stressresponset, som produceres i og frigives fra vores knogler.

Det beroligende system aktiveres bl.a. når vi føler os trygge, rolige og afslappede, og det hjælper os til at generere ny energi og komme i balance – altså at være velregulerede både kognitivt, fysiologisk og emotionelt. Pointen er, at kun i fraværet af hormoner fra både drivesystemet og trusselssystemet kan en udladning oxytocin og endorfiner finde sted.

Samarbejde er basis for udvikling

Når vi er i følelsesmæssig balance, formår vi at danne relationer, udvise omsorg og samarbejde, og det er præcis det, der gennem evolutionshistorien kendetegner menneskets succes, og som er fundamentet for vores civilisation. Mennesket er ligeledes kendetegnet ved at have en sublim evne til at planlægge og organisere, så Verdensmålene burde ikke være vanskelige for os at realisere. Men det er de, fordi mennesker også er irrationelle, og fordi vores hjerner er overbelastede.

Vores hjerner er overbelastede
Det moderne præstations- og konkurrencesamfund overaktiverer vores drivesystem og trusselssystem, hvilket betyder, at vores beroligende system har trange kår. Dette skaber ubalance og overbelastede hjerner og kroppe.

Netop den tematik har psykologerne Vibeke Lunding-Gregersen og Henrik Tingleff beskrevet i bogen ’Hjernen på overarbejde – derfor er compassion vores vej til et bæredygtigt liv og samfund’ fra 2018.
Når vi er i ubalance, bliver konsekvenserne, at vi neurologisk ”mister adgang” til de dele af vores hjerne, som varetager de højere kognitive funktioner, f.eks. at planlægge, organisere, tænke kreativt, rumme flertydighed, arbejde vedholdende og udvise omsorg for andre og os selv. Det er en ubalance, som den massive forskning inden for stress, angst og depression til stadighed bekræfter.

Ledelsesopgaven er mere kompleks i dag
Ser vi på ledelsesopgaven, så er den ikke blevet mindre kompleks af, at der i bæredygtighedens navn nu skal tænkes og rapporteres i flere bundlinjer, og samarbejdes i partnerskaber om løsninger. Dette sker samtidig med, at vi står overfor en kompleks og udfordrende velfærdsopgave, og samtidig har færre til at bidrage. Men der er noget, vi kan gøre for at aflaste vores hjerner og dermed sikre en bedre balance.

 

Sådan kan du arbejde med mental balance

Første skridt mod indre bæredygtighed er at prioritere at skabe bedre balance imellem de systemer i hjernen, der styrer vores følelser og adfærd. Vi har nemlig indflydelse på vores hormonsystemer, og vi kan arbejde med forskellige områder, der aktiverer vores beroligende system og nedregulerer henholdsvis drive-systemet og trusselsystemet.
Som leder er du rollemodel for den bæredygtige kultur, og derfor har netop din adfærd stor betydning. Herunder giver jeg 5 forslag til, hvordan du som leder kan give dine medarbejdere plads til at styrke balancen mellem tanker, følelser og adfærd.

1. Skab en sund pausekultur

En af de bedste kilder til at opnå bedre balance er at holde pauser i løbet af arbejdsdagen. Mange af os kører med 110 km i timen på arbejdet, har kalenderen plastret til med møder uden pauser imellem, og vi dropper måske endda frokostpausen. Drive-systemet er således maksimalt aktiveret, og selvom vi kan opleve, at det er spændende konstant at få en kemisk belønning med positive følelser, når vi opnår vores mål, så skaber denne adfærd en afhængighed efter det næste ”fix” og det er årsagen til, at mange overforbruger deres mentale og fysiske ressourcer. Fænomenet kaldes ”begejstringsbelastning”.

De fleste kender nok til at være udkørt efter endt arbejdsdag og falde sammen på sofaen, hvor der lades op til næste dags sprint. Dette er selvfølgelig hverken sundt eller ret smart for os. Forskning viser, at blot små pauser på tre-fem minutter i løbet af en arbejdsdag gør os langt bedre regulerede, så vi samlet set er mere effektive og trives bedre.

• Justér din mødekultur. Lug eventuelt ud i møderne og aftal, at der skal være mindst 15 minutters pause imellem møder, når I indkalder hinanden.
  
  
• Book tid til refleksion i kalenderen hver uge og mind dig selv og hinanden om, at I prioriterer det, for at kunne sikre en god balance og motivation på lang sigt.

Og husk, at en pause, hvor du tjekker mobilen, ikke er en pause for din hjerne. Det er hjernens craving efter endnu et dopaminfix, der tilfredsstilles. Vil du være god ved din hjerne, skal den holde en reel pause – gerne i naturen.

2. Brug naturen

En anden vigtig kilde til at aktivere vores beroligende system er ophold i naturen. For mange er en arbejdsdag lig med at sidde indenfor foran en computer eller i mødelokaler uden naturligt dagslys. Meget arbejde kan med lethed tages med udenfor, hvor frisk luft, naturligt dagslys, bevægelse og selve naturens former, farver og lugte, aktiverer vores sanser og dermed vores beroligende system. Flere læger kalder det den naturlige medicin, den er bare så banal at vi ignorerer den.

• Kig i kalenderen: Hvilken aktivitet inden for den næste uge kan du tage med ud? Start med en enkelt og få succes med den, inden du flytter flere udenfor.
• Tag f.eks. det næste koordineringsmøde som en walk & talk, prøv et gående online-møde eller invitér dit team med ud til en brainstorm.
• Gå foran som leder og afliv myten om, at ”rigtigt arbejde” kun kan foregå i mødelokaler eller foran computeren.

Forskning viser, at mange føler, at de pjækker, når de går udenfor i arbejdstiden, hvilket er tankevækkende, når vi ved, at det skaber bedre trivsel, relationer og sågar effektivitet.

3. Brug tid sammen – og grin

En af de helt store kilder til at aktivere det beroligende system er samvær i trygge relationer.

• Tag eventuelt en kop kaffe med din gode kollega – det er ikke spild af tid.
• Etablér rammer for tid til at mødes og erkend, at smalltalk hist og her har stor betydning.
• Måske er det tid til et personalearrangement, hvor I får grint sammen eller ser en sjov video i starten af det næste møde?

4. Bed om hjælp - og tag imod

I vores individualiserede samfund kan der være en tendens til, at vi tænker, vi skal kunne alting selv, og at det at bede om eller tage imod hjælp er tegn på svaghed. Det er en fejlslutning! Vores evne til at samarbejde og hjælpe hinanden er, som tidligere beskrevet, fundamentet for vores civilisation, for vores samfund og vores organisationer. Som leder ser dine medarbejdere på dig, og tager din adfærd som legitimering af, hvad man bør og må.

• Gå derfor også forrest her og vær opmærksom på selv at bede om- og tage imod hjælp. På den måde skaber du en kultur, der gør det lettere for dine medarbejdere at række ud. Det skaber tryghed, der aktiverer det beroligende system.

5. Vær nænsom og vis omsorg for dig selv

Det bliver som nævnt ikke mindre komplekst at være leder, når man skal arbejde med flere bundlinjer som f.eks. at sikre, at budgettet overholdes, at medarbejderne trives, at arbejdspladsen har en grøn profil, at der købes bæredygtigt ind osv. Dertil kommer et globalt øget trusselbillede, dis- og misinformation og AI, som ledere og medarbejdere også skal navigere i. I denne komplekse virkelighed findes der sjældent ”rigtige” eller ”sikre” svar, og derfor er det vigtigt, at du som leder viser nænsomhed og omsorg over for dig selv.
Der er brug for modige og handlekraftige ledere, men dine beslutninger kan og skal ikke altid være de bedste og de klogeste – og det er ok, selvom det ofte forventes af ledere at have svar. Desværre er vi langt bedre til at være omsorgsfulde over for andre end os selv, så her er måske også noget at øve sig i?

• Næste gang du skal til at give dig selv en røffel – så overvej reelt, hvad du ville sige til en kollega eller en god ven, som stod i samme situation og overvej, om ikke du har fortjent den omsorg selv.