Det digitale HR Web.jpg

Det digitale HR

Af Julie Maja Nielsen, HR Manager

HR-markedet bevæger sig hurtigere mod et mere digital HR-univers end nogensinde før – især for mange af de små og mellemstore virksomheder, men også for virksomheder med flere tusind ansatte, som ikke er digitale endnu. Der er forskellige parametre, som medfører, at tempoet er øget markant.

Rekruttering og fastholdelse af talenter

Der sker en tydelig forandring i forbindelse med kampen om både at finde og samtidigt fastholde de bedste talenter på markedet. Flere og flere virksomheder forsøger at fange de passive kandidaters interesse, og samtidigt kræves der fuld fokus på medarbejderudvikling, hvis talenterne skal fastholdes og føle sig motiverede. Oftest sidder HR med spørgsmål som:

  • Hvordan gør vi os som firma attraktive?
  • På hvilke medier finder vi vores fremtidige talenter?
  • Hvordan tiltrækker vi de nye generationer?
  • Hvordan sikrer vi professionel opfølgning af kandidater, så vi efterlader et godt indtryk?
  • Hvorfor lykkedes vi ikke med at følge op på medarbejderudviklingssamtaler?
  • Hvordan kan vi fastholde vores medarbejdere og samtidigt udvikle deres kompetencer?

Hvis du kan nikke genkende til nogle af ovenstående spørgsmål, er du langt fra alene!

GDPR og databehandling

En anden forandring, som har påvirket væksten inden for HR Tech, er GDPR – den berømte nye persondataforordning, som alle efterhånden har beskæftiget sig med. De krav der stilles til databehandleraftaler, dokumentation af arbejdsprocesser, håndtering og sletning af data, logning mv. har medført, at flere og flere virksomheder har indset, at der mangler overblik og struktur.

F.eks. i dag kan virksomheder helt ned til 20 ansatte have brug for et HR-system, som hjælper til strukturering af medarbejder stamdata, dokumenter og et simpelt værktøj til lederne med medarbejderudvikling.

”Dét at samle og strukturere medarbejder information kan skabe et unikt overblik – og kan være med til at videreudvikle medarbejderne i form af kompetence gennemsigtighed og opfølgning på dialog. Det er på tide, at HR tager next level #HRnextlevel.”

Når det kommer til GDPR regler, manglende overblik og ustrukturerede processer, kan HR oftest sidde med denne type spørgsmål:

  • Hvilke digitale løsninger skal jeg bruge for at være compliant?
  • Er det muligt at have både stamdata, dokumenter og medarbejderudvikling ét sted?
  • Hvordan kan vi genbruge data uden at have for mange manuelle processer?
  • Hvordan automatiserer jeg vores dataflows?
  • Kan jeg motivere mine ledere til at tage hensyn til GDPR – og hvordan?
  • Hvad er muligt med automatisk sletning af data, strukturering og logning?

HR Tech er vejen frem
Med udgangspunkt i de nye HR-trends, sker der også meget inden for HR Tech; flere og flere leverandører tilbyder HR Tech, færdigudviklede integrationer som automatiserer dataflows, moderne platforme med nye teknologier og cloud-baserede plug-and-play løsninger, der er nemme at implementere.

Mange leverandører ønsker at være en del af denne udvikling, hvor de bl.a. gerne vil gøre en forskel for det digitale HR. Derfor har to af de store HR Tech leverandører; HR Manager og Webcruiter valgt at slå sig sammen for at kunne tilbyde den bedste nordiske Talent Platform inden for talentrekruttering og -udvikling, både til den private og offentlige sektor. Deres fælles vision er at løfte og vækste dette HR Tech marked – og samtidigt være HR’s foretrukne platform.
Både HR Manager og Webcruiter er nu ejet og støttet af Verdane, Nordeuropas #1 vækst investor i software og teknologi virksomheder.