20.04.2020

100 år på kontoret: Fra den sorte skole til meditationsrum, og så kom corona

Af Amanda Stockmann

Synet på det moderne kontor er vendt på hovedet gennem det sidste århundrede. Fem forhold adskilte din arbejdsdag fra din oldefars før krisen, og kontorlivet efter corona vil byde på både fleksibilitet og kunstig intelligens.

I 1920 rykkede medarbejdere sammen i store lokaler med mange skriveborde – og storrumskontoret var født. Det startede i USA med Larkin Administration Building fra 1906, hundrede år senere bor mange virksomheder fortsat i åbne kontorlandskaber, og nu er en stor del af de danske medarbejdere flyttet ind på hjemmekontoret. Midlertidigt eller mere permanent – det vil tiden vise.

Ser vi ind i krystalkuglen, vil medarbejderne efter krisen forvente en højere grad af frihed til at kunne arbejde fra det sted, der giver bedst mening for dem. For coronasituationen har lært både ledere og medarbejdere, at det kan lade sig gøre (når ellers børnene er i skole).

Ifølge Paul Clark, europæisk chef i kommunikationsvirksomheden Poly, vil forventningen til at kunne arbejde fra en anden destination stige i takt med understøttende teknologier, der eksempelvis gør det muligt at samarbejde med kollegerne fra en bungalow på den anden side af jorden.

Efter 100 år ser storrumskontoret særligt anderledes ud på fem punkter, og hverdagen i kontorjob byder på yderligere nybrud, inspireret af læring fra krisen. 

1. Fra klasseværelse til “free seating”

Året er 1920, og mange medarbejdere rykker ind på faste pladser ved skrivebordene, som er stuvet sammen i store lokaler. Alle borde vender i samme retning – op mod chefen, der sidder som klasselæreren ved katederet og overvåger arbejdet. Chefen er ofte frygtet, for hans funktion er at piske til effektivt arbejde.

Før den igangværende coronakrise havde man mange steder indført “free seating”, hvor medarbejdere sætter sig ved et bord i storrumskontoret i en aktivitetszone, der matcher dagens opgaver. De hierarkiske skel mellem ledelse og medarbejdere er desuden blevet mere udvisket og kommunikationen tovejs, nu hvor ledere har skiftet “katederet” ud med enten hjørnekontoret eller et hævesænkebord ude blandt medarbejderne i det åbne kontor – og måske tilmed har lukket medarbejderne ind i privaten på videomøder fra hjemmekarantænen.

Kommunikationsvirksomheden Poly støttede de allerede udviklingen fra det fysiske til det digitale kontor før coronakrisen, og Poly er for længst begyndt at indrette kontorlandskaber efter tendensen:

“I Hoofddorp, Amsterdam, deler vores medarbejdere siddepladser uden problemer, fordi de har friheden til selv at vælge, hvor de vil arbejde – og om de har lyst til at sidde i motorvejskø eller ej. Det vil vi se mere af i fremtiden,” fortæller Paul Clark, europæisk chef i Poly.

 

På grund af coronakrisen har mange private og offentlige kontorer været nødt til at få digitale arbejdsprocesser til at fungere fra hjemmekontoret, så krisen kan muligvis sætte skub i tilgængeligheden og effektiviteten af fleksibelt arbejde fremover.

2. Fra samlebånd til snakkezoner

1920’ernes kontor var domineret af taylorismens billede af kontoret som en fabrik, hvor den enkelte medarbejder var et lille tandhjul i den store virksomhedsmaskine. På tayloristiske kontorer var skriveborde placeret med en afstand, der sikrede optimal passage af papirer fra ét skrivebord til det næste, for effektiviteten var i højsædet.

Selvom det åbne kontor lever videre i 2020, er samlebåndstanken skiftet ud med et fokus på samarbejde, og “fabrikshallen” har nu fået meditationsrum, snakkezoner og “huddle rooms” indrettet med videomødeteknologi, så medarbejdere kan samarbejde i små grupper om forskellige aktiviteter.

Nu hvor hjemmekarantænen gjort mange ansatte til superbrugere af videomødeteknologi, vil de digitale møder forhåbentlig fortsat have en plads, når vi kan vende tilbage til kontorerne igen.

3. Fra skrivemaskine til støjreducerende høretelefoner

Skrivearbejdet i 1920 foregik primært i hånden, mens sekretærer brugte fulde arbejdsdage på at skrive tekster ind på de store, tunge skrivemaskiner. Dertil fulgte vægge op og ned med kabinetter til opbevaring af maskinskrevne dokumenter – som i 2020 er digitaliseret i cloud-systemer eller “den digitale sky”.

Hvor 1920’ernes medarbejdere måtte høre på de højlydte skrivemaskiner, slipper vi i 2020. Mange arbejdspladser udstyrer tilmed deres medarbejdere med støjreducerende hovedtelefoner, der giver mulighed for lukke kontornaboens – eller karantæneselskabets – tasten, gnasken og sludren ude.

Teknologier vil ifølge Paul Clark også efter krisen gøre det nemmere for os at foretage forskellige aktiviteter uden at forstyrre hinanden – både på det kontor, vi forhåbentlig snart kan vende tilbage til, og på hjemmekontoret: 

“Vi vil se mere kunstig intelligens – eksempelvis i videomødeteknologi som allerede nu kan reducere baggrundsstøj fra de andre mødedeltagere, og ‘speech tracking’, hvor kameraet øjeblikkeligt fokuserer på den person, der taler,” forklarer han.

 

4. Fra drejeskive til docking station

I 1920’ernes Danmark var telefonen i nogle områder så udbredt, at det blev nødvendigt at indføre en funktion til at angive, hvilken omstillingscentral man ønskede at ringe op. Nummerskiven blev derfor indført og rykkede med ind på de tidlige storrumskontorer.

Meget er sket inden for telekommunikation siden, og i dag har godt og vel alle en (mobil) arbejdstelefon, evt. sammen med en mobiltelefonstation, der opgraderer mobilen til en professionel skrivebordstelefon.

 

5. Fra kødgryder til kvindekvoter

I de økonomiske krisetider i 1920’erne risikerede danske kvinder at miste kontorjobbet, hvis de var gift. Arbejdsløsheden var høj, og kvinder, der allerede var forsørget i ægteskabet, skulle ikke tage arbejde fra en mand, sagde man.

I 2020 er kampen for kvindernes plads på kontoret endnu ikke vundet. Ifølge danske tal var antallet af kvindelige ledere på vej op før krisen og lå i 2017 på 24 procent, mens vi internationalt fandt 29 procent kvinder på senior management-poster i 2019. 

 

 

Sammensætningen af medarbejdere vil også antage nye former efter krisen: 

“Arbejdsstyrken bliver mere mobil og vil bestå af projektteams af fuldtids- og freelancearbejdere, der skifter team fra opgave til opgave. Talentpuljen bliver større, fordi lokationen ikke spiller en rolle, når teams bliver sammensat. Medarbejdere får mere fleksibilitet til at balancere arbejde og privatliv og vil i sidste ende have flere karrieremuligheder,” spår Paul Clark.