Jura_opsigelse.jpg

Hvad koster det, hvis man afskediger en medarbejder usagligt?

Ifølge funktionærlovens §2b har en opsagt funktionær ret til en godtgørelse, hvis opsigelsen ikke på opsigelsestidspunktet er rimeligt begrundet i funktionærens eller virksomhedens forhold. For at kunne gøre brug af funktionærlovens §2b er det dog en betingelse, at funktionæren har været uafbrudt ansat i virksomheden i mindst et år på opsigelsestidspunktet.

Godtgørelsen kan udgøre op til et beløb svarende til lønnen i halvdelen af funktionærens opsigelsesvarsel. Hvis funktionæren på opsigelsestidspunktet er fyldt 30 år, kan godtgørelsen være op til tre måneders løn uanset opsigelsesvarslets længde. Har funktionæren på opsigelsestidspunktet været uafbrudt ansat i virksomheden i 10 henholdsvis 15 år, kan godtgørelsen være op til fire henholdsvis seks måneders løn. I praksis udmåles godtgørelsen ofte til et beløb svarende til mellem 1/2 og 2/3 af lovens maksimale godtgørelse.

Er virksomheden omfattet af en kollektiv overenskomst, er der ofte også heri aftalt regler om godtgørelse for usaglig opsigelse. Også her er der typisk et anciennitetskrav, oftest 9 måneder. Dette gælder i hvert fald for overenskomster mellem LO og DA, der er omfattet af Hovedaftalen. Her kan godtgørelsen udgøre op til 52 ugers løn. Godtgørelsen bliver udmålt på baggrund af en konkret vurdering, herunder medarbejderens anciennitet. I praksis kan man som tommelfingerregel sige, at godtgørelsen typisk udmåles til ca. en til halvanden uges løn pr. ansættelsesår. Godtgørelsen kan dog måske blive lidt højere ved kort anciennitet og lidt lavere ved meget lang anciennitet.

For offentligt ansatte gælder der helt særlige regler omkring opsigelse og opsigelsens saglighed, så her kan det anbefales, at man indhenter yderligere rådgivning.

Afslutningsvis kan det konstateres, at andre end de ovennævnte medarbejdere ikke har krav på eller mulighed for godtgørelse for usaglig opsigelse, medmindre man her kan gøre brug af de særlige beskyttelseslove, der gælder for alle. Det kan f.eks. være barselsloven, forskelsbehandlingsloven, beskyttelse af arbejdsmiljørepræsentanter og så videre. Disse beskyttelseslove dækker særlige områder, og de hjemler helt andre muligheder for godtgørelse og helt andre takster.