Adobestock 322791460

Corona-situationen i DANSK HR

Opdateret 2. april 2020

Til alle medlemmer af DANSK HR

Den mulige Corona-epidemi har fået store konsekvenser for alle dele af samfundet. Eller sagt med andre ord, der er vendt op og ned på hverdagen. Det betyder også, at vi hos DANSK HR har overvejet, hvad vores medlemmer har brug for, og hvilke forholdsregler vi skal træffe.

I DANSK HR tager vi selvfølgelig den nuværende situation dybt alvorligt både internt blandt vores medarbejdere og eksternt blandt vores medlemmer. Vi skal derfor også gøre opmærksom på, at vi fra 1. april har valgt at sende flere af vores medarbejdere hjem med lønkompensation. De resterende medarbejdere arbejder på skift fra kontoret og hjemmefra. Det gør så også, at DANSK HR's fysiske kontor er bemandet med betydelig færre personer, end vi under normale omstændigheder plejer at være.

Vi har også valgt at aflyse alle fysiske netværksmøder og fysiske kurser i april måned. 

Vi vil gøre vores bedste for at understøtte jeres HR-arbejde også her de kommende måneder.

Udvidet telefontid for gratis juridisk rådgivning

I de kommende uger udvider vores juridiske rådgivning, så du kan få fat i os det meste af dagen. Telefontid:

Mandag til torsdag kl. 8.30 - 15.00:
Ring Mette Nørlem på 26 25 99 22

Du kan også stadig skrive på jura@danskhr.dk